20 friske instruktører/hjælpetrænere mødte op til vores instruktørarrangement, der blev afholdt i Roskilde Golfklubs lokaler.
Vejret var jo super godt, så velkomstdrinken blev nydt udenfor, hvor formand Knudi bød velkommen og Gordon gennemgik aftenens program, der startede med en flot buffet, for så for alvor at sætte gang i aktiviteten:
Bomberydderne: Et Escape Game. Bomberydderne er et militært tema, hvor alle opgaver var lagt ned i hærens Ammunitionskasser - én opgave i hver kasse. Opgaverne skulle løses på tid én efter én som hold rundt om et bord og hurtigste hold med flest point vinder dysten.
Det var særdeles sjovt og alle gik virkelig til sagen, meget koncentreret og ét var sikkert - alle hold gik efter sejren!
Efter spillet, der tog 70 minutter, kunne der uddeles præmier til de 2 hold der blev henholdsvis nr. 2. og nr. 1. i konkurrencen. Desuden var der særlige præmier for en ekstraordinær indsats. Og vinderne blev:
1. pladsen gik til hold Perrot - Thilde, Knudi, Jack og Erik
2. pladsen gik til hold Salsa - Luna, Siri, Alberte og Anna
Særlige præmier til:
- Heidi - der stod op under hele konkurrencen
- Victoria - der var den absolut hurtigste sprinter til at hente nye opgaver, foruden hun altid afsikrede alle bokse, uanset om det var eget eller andre holds bokse.
- Holdet TADA (Tina, Annette, Dinah og Anne Sofie) - der faktisk var det hold der samlet vandt flest enkelte konkurrencer.
Endelig blev alle deltagerne enige om, at Celina får en præmie, da hun var så uheldig at brække et ben dagen før arrangementet og derfor ikke kunne deltage.
Efter præmieoverrækkelsen var der masser af social hygge, med lidt snacks og chokolade, hvor der samtidig var masser af snakke om de sjove oplevelser vi havde haft under spillet.
Gladeste hilsen
Bestyrelsen