Himmelev-Veddelev Gymnastikforening er lokaliseret i Himmelev i Roskilde og dækker hovedsageligt områderne Himmelev, Veddelev og Trekroner.
Himmelev-Veddelev Gymnastikforening har et bredt udbud af gymnastik aktiviteter som:
På vores netop afholdte årsopvisning i Himmelev hallen, som afslutning på vintersæsonen 2022-23, kunne vi for første gang i mange mange år, udnævne et nyt æresmedlem af foreningen, nemlig Anette Touborg.
Anette Touborg er en ildsjæl og har igennem så mange år, ja mere end 30 år, stået i spidsen for et utal af seniorhold, og har i den grad med sin begejstring og motivation skabt så megen glæde hos deltagerne, at de år efter år er vendt tilbage.
På et tidspunkt var Annette Touborg instruktør for mere end 25 % af alle foreningens medlemmer. Ganske enkelt imponerende.
Annette Touborg har ved flere lejligheder meldt ud, at nu måtte tiden være inde til at stoppe, men deltagerne har gang på gang fået hende overbevist om, at hun lige skulle tage bare én sæson mere.
Men i 2022 blev det et endeligt stop.
Derfor var det helt naturligt, at Anette Touborg skulle udnævnes som æresmedlem i HVG, siger formand Jack Mechlenborg. Vi er så stolte over Anettes arbejde og indsats igennem de mange år, der i den grad har haft så stor betydning, og skabt så megen glæde for så mange gymnaster her i Himmelev området.
Himmelev Veddelev Gymnastikforening har vundet prisen på baggrund af vores udviklingsprojekt ”Børnehaver i bevægelse”, som vi har modtaget tilskud på 12.500 kr. fra Start- og Udviklingspuljen. Folkeoplysningsudvalget ønsker at anerkende Himmelev Veddelev Gymnastikforening for vores prisværdige udviklingsprojekt, hvor vi inspirere pædagoger og børnehavebørn til at få god motorisk bevægelse ind i deres hverdag, som samtidig også forbereder børnene til at mestre motoriske øvelser, som de skal kunne i børnehaveklassen. Det er meget positivt at alle 7 børnehaver med 140 børn har deltaget i projektet med gode oplevelser, og som måske har givet børnene mod og lyst til at fortsætte i en fritidsaktivitet.
20 friske instruktører/hjælpetrænere mødte op til vores instruktørarrangement, der blev afholdt i Roskilde Golfklubs lokaler.
Vejret var jo super godt, så velkomstdrinken blev nydt udenfor, hvor formand Knudi bød velkommen og Gordon gennemgik aftenens program, der startede med en flot buffet, for så for alvor at sætte gang i aktiviteten:
Bomberydderne: Et Escape Game. Bomberydderne er et militært tema, hvor alle opgaver var lagt ned i hærens Ammunitionskasser - én opgave i hver kasse. Opgaverne skulle løses på tid én efter én som hold rundt om et bord og hurtigste hold med flest point vinder dysten.
Det var særdeles sjovt og alle gik virkelig til sagen, meget koncentreret og ét var sikkert - alle hold gik efter sejren!
Efter spillet, der tog 70 minutter, kunne der uddeles præmier til de 2 hold der blev henholdsvis nr. 2. og nr. 1. i konkurrencen. Desuden var der særlige præmier for en ekstraordinær indsats. Og vinderne blev:
1. pladsen gik til hold Perrot - Thilde, Knudi, Jack og Erik
2. pladsen gik til hold Salsa - Luna, Siri, Alberte og Anna
Særlige præmier til:
- Heidi - der stod op under hele konkurrencen
- Victoria - der var den absolut hurtigste sprinter til at hente nye opgaver, foruden hun altid afsikrede alle bokse, uanset om det var eget eller andre holds bokse.
- Holdet TADA (Tina, Annette, Dinah og Anne Sofie) - der faktisk var det hold der samlet vandt flest enkelte konkurrencer.
Endelig blev alle deltagerne enige om, at Celina får en præmie, da hun var så uheldig at brække et ben dagen før arrangementet og derfor ikke kunne deltage.
Efter præmieoverrækkelsen var der masser af social hygge, med lidt snacks og chokolade, hvor der samtidig var masser af snakke om de sjove oplevelser vi havde haft under spillet.
Gladeste hilsen
Bestyrelsen