Rytmeholdet 30 år +/- er for dig/os, der elsker at lave gymnastik og stadig gerne vil til opvisninger, selvom vi er blevet lidt ældre.
I træningen prioriterer vi grundtræningen med både styrketræning og pulstræning højt, og vi giver den gas sammen i højt humør.
Samtidig laver vi et opvisningsprogram, så træningen er et godt mix af grundtræning og serietræning.
Du er altid velkommen på holdet – og selvom det måske er længe siden, at du har lavet serietræning eller du ikke har så stor erfaring i det, er du mere end velkommen.
Der er mulighed for at deltage på holdet i sæsonens første 2 træninger, inden du beslutter dig for, om det er noget for dig og tilmelder dig.
Holdet forventes at lave opvisning ved DGI’s forårsdage i marts, HVG’s egen hjemmeopvisning i april, DGI’s sommerstævne på Vigen i juni og evt. andre, som vi sammen beslutter at deltage i. Vi har normalt 5-6 opvisninger pr. sæson.
Vi interesserer os for hinanden, vi har kaffeaftener og vi prioriterer hver træning højt.
På forhåbentligt gensyn.
Instruktør